Bruschetta med tomat og hvidløgsspirer


Brug de dejlige danske tomater til en bruschetta toppet med hvidløgsspirer. Du kan også bruge rucola eller basilikum spirer, det passer også godt til. 🌱

Det praktiske:

  • Antal portioner: 1 portion
  • Forberedelsestid: 5 min.
  • Tilberedningstid: 10 min.

Ingredienser:

  • 1 skive brød
  • Olivenolie, balsamico eddike
  • 2 tomater eller en håndfuld cherrytomater
  • Lidt hakket løg - brug forårsløg, rødløg eller salatløg
  • 1/2 mozzarella ost 
  • Salt, peber
  • Hvidløgsspirer, basilikum eller rucola spirer

Fremgangsmåde:

  1. Pensel brødet med olivenolie på begge sider og rist det sprødt og gyldent på pande eller i ovnen.
  2. Hak tomater og løg og bland det sammen med lidt balsamico, salt og peber samt halvdelen af de spirer du har valgt at bruge.
  3. Skær mozzarellaen i skiver og læg det på brødet og derefter tomatblandingen ovenpå.
  4. Er tomaterne meget saftige kan du evt. dryppe dem af i en si før du kommer dem på brødet og topper med resten af spirerne.

      Velbekomme 💚

      Skriv dig op til tiny gardens nyhedsbrev får du en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱