Adam Aamann er kendt for sit lækre smørrebrød, Madmagasinet på DR1 og senest kogebogen Aamans Grønne Køkken. 🌱
Det praktiske:
- Antal portioner: 8 tarteletter
- Forberedelsestid: - min.
- Tilberedningstid: - min.
Ingredienser:
Porre og kartofler:
- 250 g små faste kartofler
- 4-5 porrer
Råsyltede tyttebær:
- 150 g tyttebær
- 2 spsk sukker
Ostesovs:
- 3 spsk smør
- 1 skalotteløg, finthakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk mel
- 1 dl hvidvin
- 3 dl grøntfond
- 1 laurbærblad
- 1,5 dl piskefløde
- 150 g revet fast fåreost
- 1-2 spsk citronsaft
- Havsalt og friskkværnet peber
Topping:
- 1 bakke karse
- 50 g fast tør ost
Fremgangsmåde:
Porre og kartofler:
- Kog kartoflerne møre i vand med salt, pil dem og skær dem i mundrette bidder.
- Skær den øverste mørkegrønne tredjedel af porrernes top og rens porrerne grundigt.
- Skær dem i skiver a 2 cm og kom dem i en gryde med 3 spsk vand, 1 spsk smør og lidt salt.
Damp dem møre under låg i ca. 8-10 minutter.
Råsyltede tyttebær:
- Vend de rå tyttebær med sukker og lad dem stå og sætte sig i min. 1 time. Dette kan også gøres dagen før og sættes på køl.
Ostesovs:
- Varm smørret op i en gryde og sauter de finthakkede skalotteløg sammen med hvidløget heri, kom mel på og bag godt igennem.
- Hæld vinen på og kog igennem imens du pisker. Hæld derefter fonden på, tilsæt laurbærbladet og lad det koge igennem i 10 minutter.
- Tilsæt fløde og lad det koge op. Tilsæt revet ost og smag til med citronsaft, salt og peber.
- Hæld porrerne i en sigte og vend dem sammen med kartoflerne i ostesovsen.
Servering:
- Lun tarteletterne i ovnen.
- Fordel porre-kartoffelblandingen i de lune tarteletter.
- Kom lidt tyttebær over, derefter karse og riv til sidst lidt ost over og server straks
Velbekomme 💚
Skriv dig op til Tiny Gardens nyhedsbrev får du en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱
Opskrift: Adam Aamann. Foto: Columbus Leth.