Prøv den fyldig græskarsuppe med masser af smag fra bl.a. karry. Lav topping af rugbrøds rasp, brød croutoner eller spicy kikærter - og så kommer det mikrogrønne drys som prikken over i'et. 🌱
Det praktiske:
- Antal portioner: 4
- Forberedelsestid: 15 min.
- Tilberedningstid: 30 min.
Ingredienser:
- 600 g græskar, f.eks. butternut eller hokkaido
- 200 g kartofter
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 stængler bladselleri
- olie til stegning
- 1-2 ts karry
- 1-2 ts hakket ingefær
- 1 l grønsagsbouillon
- evt. lidt fløde eller kokosmælk
- salt og peber
Topping
- Ristet rugbrøds rasp. En god måde at bruge skorper og rester af rugbrød. Kør rugbrødet til en grov rasp i foodprocessoren og fordel den i et tyndt lag på en bageplade. Dryp med olivenolie og krydderier efter eget valg. Rist ved 200 C i 10-15 min. eller til raspen er sprød.
- Brød croutoner. Skær brød i små firkanter og ryst dem i en pose med lidt olivenolie, salt og evt. flere krydderier. Bred ud på en bageplade og bag dem i ovnen til de er sprøde og gyldne.
- Ristede kikærter. Dryp en dåse kikærter godt af og tør dem i et klæde. Bland i en pose med 1 spsk. olivenolie, 1 tsk. karry, 1 tsk. røget paprika og lidt salt. Bred ud på en bageplade og bag ved 200C i 30-35 min. eller til ærterne er helt sprøde.
- Mikrogrønt. Prøv et stærkt mix af mizuna, sennep, radise og karse, eller fredes mix. En anden god blanding er fennikel, gulerod og dild. Eller gå helt klassisk med koriander.
Fremgangsmåde:
- Skræl græskarret og kartoflerne og skær dem i tern.
- Pil og hak løg og hvidløg og snit bladselleri fint.
- Varm 1-2 spsk. olie i en gryde og "brænd" karryen af. Tilsæt løg, hvidløg og bladselleri og sauter et par minutter.
- Tilsæt ingefær, græskar og kartoffel og sauter endnu et par minutter.
- Hæld bouillon ved og kog til alt er mørt - 20-30 min.
- Blend suppen og tilsæt evt. fløde eller kokosmælk og smag til.
- Server med din foretrukne topping og mikrogrønt
Velbekomme 💚
Skriv dig op til tiny gardens nyhedsbrev, så får du en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱