Det er ret let at lave sin egen dressing til marinerede sild, så de får lige netop den smag du bedst kan lide. Prøv f.eks. denne dressing med sennep, der komplementerer sildene rigtig godt.
Det praktiske:
- Antal portioner: 6-8
- Forberedelsestid: 10 min.
- Tilberedningstid: 10 min + 30 min trækketid
Ingredienser:
- 400 g marinerede sild (drænet vægt)
- 2 dl cremefraiche 38%
- 2 spsk. dijonsennep
- 1 spsk. grov sennep
- 1 spsk. flydende honning
- 1 bakke karse
- Salt, peber
- Til pynt: hakket rødløg, radise-mikrogrønt og karse
Fremgangsmåde:
- Rør cremefraiche med sennep, honning og karse og smag til med salt og peber.
- Tag sildene op af lagen og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Skær dem i mindre stykker og vend dem med dressingen.
- Lad sildene trække i mindst 30 minutter i køleskab, inden servering.
- Anret sildene i en skål og pynt med rødløg, karse og radise mikrogrønt.
- Server på et godt rugbrød, evt. ristet i smør.
TIP: Sildene kan laves i op til 24 timer før brug. Opbevar dem i køleskab.
Velbekomme 💚
Skriv dig op til Tiny Gardens nyhedsbrev, så får du en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱