Det skal du bruge:
- 6 æg
- 200 g hytteost
- 1 ss god mayonnaise
- salt, peber, karry efter smag
- masser af mikrogrønt – sennep giver et stærkt pift, kløver er dejlig friskt og karse er helt klassisk – men prøv dig frem og find din egen favorit.
Sådan gør du:
Kog æggene smilende, dvs. 7-8 min.
Pil æggene og kom dem i en skål. Klem dem evt. på kryds og tværs i æggedeleren eller mos dem med en gaffel.
Tilsæt hytteost, mayonnaise, mikrogrønt og krydderier og rør godt rundt.
Smag til og anret i en smuk skål med ekstra mikrogrønt på toppen.
Velbekomme