RADISE SPIRER - SÅDAN DYRKES DE September 09 2019

RADISE MIKROGRØNT FRISKE SPIRERPrøv at dyrke dine egne sprøde og velsmagende radise-spirer i vindueskarmen - det er slet ikke svært! Fra frø til mikrogrøn spire skal du regne med at der går 6-8 dage.

Sådan gør du:

  • Start med at lægge radise-frøene i blød i rent vand 8-12 timer.
  • Vand hampemåtten op med rigeligt vand, den skal være gennemblødt og der må gerne komme vand op, når du trykker på den med fingeren.
  • Så radise-frøene på hampemåtten og dæk dem med et stykke fugtig køkkenrulle, lidt film eller hvis du dyrker i Roots, så stabel dem ovenpå hinanden. Tricket er at øge luftfugtigheden, så du får en bedre og mere ensartet fremspiring. Sørg for at der kommer lidt luft ind til frøene og dæk dem i 24-48 timer - så vil spiringen være godt igang.
  • Hold hele tiden måtten vandet godt op, men undgå, at der står vand op om frøene.
  • Efter 6-8 dage er skuddene klar til at blive høstet. Klip dem af så du får hele den lange og velsmagende stængel med.

Brug de lækre radise-spirer til al slags ost, røget sild eller makrel eller som et skarpt og farverigt indslag i salater.

Tiny Gardens har både almindelige radiser med flotte pink stængler og Radise Rambo med intense violette blade - begge kan dyrkes og bruges på samme måde.