Lækker og intens smagende koriander mikrogrønt kan du dyrke-selv på 10-14 dage. Se her hvordan du får det bedste resultat. 🌱
Dyrknings information:
- Spiretid: 10 - 14 dage
- Overdæk: Dæk spirebakken til de første par dage for mere ensartet fremspring (evt. en anden spirebakke eller køkkenrulle)
- Vanding: Hver anden dag (mærk gerne efter hver dag om måtten stadig er våd)
- Smag: Intens smag af koriander
Sådan dyrker du:
- Læg koriander frøene i blød 8-12 timer
- Vand hampemåtten op med rigeligt vand, den skal være gennemblødt og der må gerne komme vand op, når du trykker på den med fingeren.
- Så frøene på hampemåtten i et jævnt lag.
- Dæk dyrkningsbeholderen med lidt film eller hvis du dyrker i vores spirebakker, så stabel dem ovenpå hinanden. Tricket er at øge luftfugtigheden, så du får en bedre og mere ensartet fremspiring. Sørg for at der kommer lidt luft ind til frøene og dæk dem indtil du kan se frøene begynde at spire, det kan godt tage 5-7 dage.
- Hold hele tiden måtten vandet godt op, men undgå, at der står vand op om frøene.
- Efter 10-14 dage er spirerne klar til at blive høstet. Klip dem af så du får hele den lange og velsmagende stængel med.
Brug korianderspirer til en lækker tomat-salsa, som pynt på tacos, wok- eller ris-retter. Koriander mikrogrønt smager også godt sammen med brie og figner på et stykke rugbrød.
Go' dyrkning 💚
Skriv dig op til Tiny Gardens nyhedsbrev og modtage en rabatkode til en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱