Sennep

Sennep

Sennepsspirer og andre frø fra kålfamilien er ikke bare nemme at dyrke, de er også super-sunde. Det er velkendt, at en diæt rig på planter fra kål-familien er forbundet med en lavere risiko for at udvikle kræft og hjerte-kar sygdomme* 🌱

Dyrknings information:

  • Spiretid: 5 - 7 dage
  • Overdæk: Dæk gerne spirebakken til de første par dage for mere ensartet fremspring (evt. en anden spirebakke eller køkkenrulle). OBS! Rød sennep skal have 100% fugtighed for fremspiring
  • Vanding: Hver anden dag (mærk gerne efter hver dag om måtten stadig er våd)
  • Smag: Sennep er en af vores stærkeste spirer, den smager skarpt og stærkt og leder tankerne hen på dijon-sennep. Rød og sort sennep er mildere i smagen og har en fin nuanceret smag.

Sådan dyrker du:

  1. Vand hampemåtten op med rigeligt vand, den skal være gennemblødt og der må gerne komme vand op, når du trykker på den med fingeren.
  2. Så frøene på hampemåtten i et jævnt lag.
  3. Har du lav luftfugtighed, så dæk evt. spirebakken med lidt film eller brug en anden spirebakke som låg. Tricket er at øge luftfugtigheden, så du får en bedre og mere ensartet fremspiring. Sørg for at der kommer lidt luft ind til frøene og dæk dem i 24-48 timer - så vil spiringen være godt igang.
  4. Hold hele tiden måtten vandet godt op, men undgå, at der står vand op om frøene.
  5. Efter 5-7 dage er spirerne klar til at blive høstet. Klip dem af så du får hele den lange og velsmagende stængel med.

Brug senneps spirerne som pynt på smørrebrød, det grønne drys på æggeretter eller som smagsgiver i salater. Senneps mikrogrønt er også rigtig godt i dressinger.

Go' dyrkning 💚

Skriv dig op til Tiny Gardens nyhedsbrev og modtage en rabatkode til en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱

*Cancer.dk