Det er bare med at slå til, når de friske figner er i sæson - de smager så godt! Kombinationen med kogte rødbeder og feta ost synes jeg fungerer rigtig godt og den mørkegrønne sortkåls mikrogrønt giver lige det helt rigtige farvespil.🌱
Du kan gøre salaten til et hovedmåltid ved at tilsætte kikærter, edamamebønner eller fuldkornsris.
Det praktiske:
- Antal portioner: 4 personer
 - Forberedelsestid: 60 min.
 - Tilberedningstid: 10 min.
 
Ingredienser:
- 4-5 rødbeder
 - 4-5 figner
 - 1/4 rød spidskål
 - en bakke brombær
 - 100 g feta ost
 - ½ bakke spirer, f.eks. sortkål
 - Dressing af 4 spsk olivenolie, 2 spsk eddike, 1 spsk honning, 2 tsk sennep, salt og peber
 
Fremgangsmåde:
- Kog rødbederne til de er helt møre, det tager 45-60 min. Overbrus med koldt vand og smut skrællen af og skær dem i passende stykker. Vend de varme rødbeder i dressingen.
 - Snit spidskålen så fint som muligt, drys med lidt salt og lad trække i 10 min. skyl herefter saltet af og knug spidskålen tør. Massagen gør kålen lidt blødere at tygge i.
 - Skær fignerne i både.
 - Skyl brombær og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle
 - Bland rødbeder og spidskål og anret figner, brombær og feta ost ovenpå.
 - Pynt med mikrogrønt.
 
Velbekomme 💚
Har du fået lyst til selv at dyrke mikrogrønt? Se vores spirebakker i funktionelt dansk design her