
Nordisk FoodWIN pesto er udarbejdet i samarbejde med Hotel og Restaurationsskolen. De introducerede mig til begrebet "Food win" som en modsætning til "food waste", og hele ideen er at bruge produkter, man ellers ville smide ud til nye gastronomiske produkter. Du kan f.eks. bruge stænglerne fra dit mikrogrønt.
Det praktiske:
- Antal portioner: 4
- Forberedelsestid: 10 min.
- Tilberedningstid: 5 min.
Ingredienser:
- 70 g rester af urter, blade og stængler.
- 50 g ristede solsikkekerner
- 50 g vesterhavsost eller anden god dansk fast ost
- 1 fed hvidløg
- 2½ dl. koldpresset rapsolie
- saft af 1 citron eller revet citronskal
- Salt og peber.
Fremgangsmåde:
- Blend de nedkølede solsikkekerner med resten af ingredienserne
- Smag til med salt, peber og citron
- Opbevares i lukket glas på køl.
Velbekomme 💚
Har du fået lyst til selv at dyrke mikrogrønt? Se vores spirebakker i funktionelt dansk design her