KRYDDERSILD MED URTECREME OG SYLTEDE RØDLØG

KRYDDERSILD MED URTECREME OG SYLTEDE RØDLØG
Sild er både sundt og lækkert og med denne urtecreme med masser af mikrogrønt bliver de helt uimodståelige.

Det praktiske:

  • Antal portioner: 6-8
  • Forberedelsestid: 10 min.
  • Tilberedningstid: 10 min. + trækketid til løgene

Ingredienser:

  • 1 stort glas kryddersild, gerne gammeldags modnede
  • Lidt spæde salatblade til anretningen

Urtecreme

  • 200 g creme fraiche 38% 
  • 1 lille finthakket rødløg
  • 1/2 - 1 hel bakke mikrogrønt efter eget valg, f.eks. Fredes mix
  • salt og (hvid) peber

Syltede rødløg

  • 2-3 rødløg i både
  • 2 dl eddike
  • 2 dl sukker
  • 1/2 dl vand
  • 20 peberkorn
  • 1 spsk salt

Fremgangsmåde:

  1. Start med at koge en syltelage af edike, sukker, vand og krydderier. Skær løgene i både og kom dem i den varme lage. Dette kan evt. laves dagen før.
  2. Afdryp silden og skær den i passende stykker. 
  3. Rør creme fraiche med hakket rødløg og hakket mikrogrønt. Gem lidt af det mikrogrønne til pynt. Smag til med salt og peber.
  4. Anret sildene med lidt spæde salatblade, de syltede rødløg, mikrogrønt og den fyldige urtecreme.
TIP: Hvis du synes creme fraichen er for tynd kan du piske den tykkere med en håndmixer inden du kommer urterne i.
Opskriften er udviklet af Githa Bennorth.