Sauteret spinat med svampe og hvidløg omkranser en æggeblomme marineret i soya og pyntet med radiseskiver og radise mikrogrønt. Det ligner en milion, men er ikke så svært at lave.
Det praktiske:
- Antal portioner: 4
 - Forberedelsestid: 4 timer
 - Tilberedningstid: 15 min.
 
Ingredienser:
- 200 g frisk spinat
 - 1-2 fed hvidløg
 - 125 g svampe, f.eks. champingnon eller portobello
 - 1 spsk olie eller smør
 - salt, peber, evt. revet muskatnød
 - 2 æg
 - soyasauce
 - 6-8 radiser
 - radise spirer
 
Fremgangsmåde:
OBS: Begynd med æggeblommerne 4 timer før du skal spise! Resten tilberedes lige før servering.
- Del ægget i blomme og hvide
 - Kom hver blomme i en lille skål eller pak dem forsigtigt i film og hæld et par spsk. soyasauce over.
 - Sæt æggeblommerne på køl i ca. 4 timer. Soyaen tilbereder æggeblommen og giver en rigtig dejlig smag.
 - Skyl og tør spinaten
 - Pil hvidløget og skær det i tynde skiver
 - Rens svampene og skær dem i tynde skiver.
 - Varm fedtstoffet op og steg svampene til de er gyldne
 - Skru lidt ned for varmen og steg hvidløget sammen med svampene, pas på, at det ikke branker.
 - Tilsæt spinaten og rør forsigtig rundt til spinaten falder sammen.
 - Smag til med salt, peber og evt. revet muskat nød.
 - Anret rundt om den confiterede æggeblomme og pynt med radiseskiver og radise spirer.
 
Velbekomme 💚
TIP: Du kan bruge hviderne til marengs eller en æggehvide omelet med masser af mikrogrønt.
Har du fået lyst til selv at dyrke mikrogrønt? Se vores spirebakker i funktionelt dansk design her