Agurkeruller med mikrogrønt

Agurkeruller med mikrogrønt

Indbydende agurkeruller fyldt med lækkert mikrogrønt - kan varieres i det uendelige!

Det praktiske:

  • Antal portioner: 12 ruller
  • Forberedelsestid: 25 min.
  • Tilberedningstid: 20 min.

Ingredienser:

  • 1-2 lige agurker, så faste som muligt
  • Flødeost
  • mikrogrønt, f.eks. radiser, solsikke og pink kål
  • tynde grønsagsstave, fx. gulerod

Fremgangsmåde:

  1. Skær agurken i tynde skiver på langs - brug gerne et mandolinjern - og placer dem på et rent viskestykke. Drys med salt og lad trække 20-25 min., hvorefter agurkeskiverne forsigtig duppes tørre.
  2. Gør i mellemtiden grønsager og mikrogrønt klar og skær det i passende stykker.
  3. Rør flødeosten med salt, peber og fintklippet mikrogrønt og smør forsigtigt et tyndt lag på agurkeskiven. Placer dit fyld ovenpå, så det flugter med bunden og stikker lidt op i toppen. Rul så agurkeskiven sammen om fyldet.
  4. Server agurkerullerne på et flot fladt fad.

TIP: Du kan bruge en neutral flødeost eller en med hvidløg eller urter - gedeost eller hummus er også rigtig godt! Prøv også med tyndestænger af forskelligfarvede peberfrugter, fintsnittet fennikel, radiser eller glaskål.

Velbekomme 💚

Skriv dig op til Tiny Gardens nyhedsbrev, så får du en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱