Her er en sjov ide til at servere spejlæg, nemlig i en ring af peberfrugt. Vælg forskellige farver og lav en god tyk ring, så ægget kan være der.
Det praktiske:
- Antal portioner: 1
 - Forberedelsestid: 5 min.
 - Tilberedningstid: 10 min.
 
Ingredienser:
- 1 æg
 - 1 tyk ring af en stor peberfrugt
 - Karse
 - 3 skiver bacon
 - 1 skive rugbrød
 - Fedtstof til stegning
 
Fremgangsmåde:
- Varm en pande godt op med dit foretrukne fedtstof og skru så ned til middel varme.
 - Kom peberfrugt-ringen på panden.
 - Slå ægget ud inden i peberfrugten.
 - Steg et par minutter – evt. på begge sider – til ægget er som du kan lide det.
 - Steg baconet sprødt og læg det på fedtsugende papir.
 - Anret på en tallerken og drys med karse.
 
TIP: du kan også bruge mizuna, pak choi eller radise som topping.
Velbekomme 💚
Har du fået lyst til selv at dyrke mikrogrønt? Se vores spirebakker i funktionelt dansk design her