Sennep - hvid, sort og rød

Sennep - hvid, sort og rød

Sennep dyrkningsvejledning

Sennepsspirer og andre frø fra kålfamilien er ikke bare nemme at dyrke, de er også super-sunde. Det er velkendt, at en diæt rig på planter fra kål-familien er forbundet med en lavere risiko for at udvikle kræft og hjerte-kar sygdomme* 🌱

  • Spiretid: 5 - 7 dage
  • Overdæk: Dæk gerne spirebakken til de første par dage for mere ensartet fremspring. Brug et gennemsigtig dække, f.eks. film.
  • Rodhår: Planten danner rodhår. Det er små hvide hår ved basis af stænglen, det er helt naturligt. 
  • Vanding: Hver anden dag (mærk gerne efter hver dag om måtten stadig er våd)
  • Smag: Vi har 3 forskellige slags sennepsfrø. Almindelig eller hvid sennep er en af vores stærkeste spirer, den smager skarpt og stærkt og leder tankerne hen på dijon-sennep. Sort sennep er mildere og har en fin nuanceret smag. Rød sennep har også en mildere og mere krydret sennepssmag.
  • Botaniske navne: Sinapsis alba, Sinapsis nigra, Brassica juncea

Sådan dyrker du

  1. Vand hampemåtten op med rigeligt vand, den skal være gennemblødt og der må gerne komme vand op, når du trykker på den med fingeren.
  2. Så frøene på hampemåtten i et jævnt lag.
  3. Har du lav luftfugtighed, så dæk evt. spirebakken med lidt film eller brug en anden spirebakke som låg. Tricket er at øge luftfugtigheden, så du får en bedre og mere ensartet fremspiring. Sørg for at der kommer lidt luft ind til frøene og dæk dem i 24-48 timer - så vil spiringen være godt i gang.
  4. Hold hele tiden måtten vandet godt op, men undgå, at der står vand op om frøene.
  5. Efter 5-7 dage er spirerne klar til at blive høstet. Klip dem af så du får hele den lange og velsmagende stængel med.

 Sådan kan du bruge mikrogrønt

Brug senneps spirerne som pynt på smørrebrød, det grønne drys på æggeretter eller som smagsgiver i salater. Senneps mikrogrønt er også rigtig godt i dressinger.

TIP: Se vores smarte spirebakker til dyrkning af mikrogrønt her 🌱og Herb Garden til krydderurter her

Go' dyrkning 💚

*Cancer.dk