
Broccoli dyrkningsvejledning
Broccolispirer er noget af det sundeste du kan spise. Broccoli er rig på A, B, C, E og K vitamin. En diæt rig på planter fra kål-familien er forbundet med en lavere risiko for at udvikle kræft og hjerte-kar sygdomme.* Fra frø til spirer skal du regne med at der går 5 - 6 dage. 🌱
- Spiretid: 5 - 6 dage
- Overdæk: Dæk gerne spirebakken til de første par dage for mere ensartet fremspring (evt. en anden spirebakke eller køkkenrulle)
- Rodhår: Planten danner rodhår. Det er små hvide hår ved basis af stænglen, det er helt naturligt.
- Vanding: Hver anden dag (mærk gerne efter hver dag om måtten stadig er våd)
- Smag: Let pebret smag af broccoli
- Botanisk navn: Brassica rapa cimosa
Sådan dyrker du
- Vand hampemåtten med rent vand, den skal være drivende våd. Der må gerne være vand i bunden af dyrkningsbeholderen, men ikke så meget at det står op over frøene.
- Så frøene i et jævnt og tæt lag på den våde hampemåtte.
- Vand hver dag, så frøene aldrig tørrer ud. Dyrker du i vores spirebakker behøver du kun at vande hver anden eller tredje dag.
- Har du et tørt indeklima, kan du evt. dække frøene de første 24-48 timer for at opnå en højere luftfugtighed.
- Broccoli mikrogrønt er klar til høst efter 5-6 dage.
Sådan kan du bruge mikrogrønt
Brug broccolispirer på æggeretter, smørrebrød, i smoothies, salater eller som grønt drys på den varme mad, så er det let at få lidt ekstra vitaminer i hverdagen.
Se vores smarte spirebakker til dyrkning af mikrogrønt her 🌱og Herb Garden til krydderurter her
Go' dyrkning 💚
*Cancer.dk