Om os

Mission

tiny gardens er en socialøkonomisk virksomhed, der producerer og sælger vindueshaver. Vores formål er at give alle mennesker muligheden for at dyrke sin egen mad og opleve glæden herved. Vi tilbyder en gennemtænkt og æstetisk løsning, der er udviklet på et bæredygtigt grundlag i alle henseender. Vi tager afsæt i genbrug, økologi samt social ansvarlig produktion og arbejdskraft. Ved at købe vore produkter får forbrugeren ikke bare et produkt til glæde for sig selv, men bidrager også til at skabe arbejdspladser til folk, der står udenfor det normale arbejdsmarked.

Vision

Vores vision er at udbrede mulighederne for og glæden ved at dyrke og spise sin egen mad, og tilmed skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Historie

Forestil dig at du kan have en hel have i din vindueskarm. En vindueshave. En have, der året rundt kan give dig det sunde grønne drys på maden. Den er økologisk, den er smuk, den dufter dejligt og den er bæredygtig. Ovenikøbet er den produceret af mennesker, der ikke har fodfæste på det ordinære arbejdsmarked.

Alle burde have ret til en have – men ikke alle har plads, tid eller råd. Det har du nu. En vindueshave kræver et minimum af plads, og der går kun 1-2 uger fra du sår, til du kan høste. Og så koster den ikke en bondegård.

tiny gardens er en socialøkonomisk virksomhed, hvilket vil sige, at vi arbejder ud fra et socialt, sundheds- og miljømæssigt formål, og geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet. Så når du handler med os, får du ikke bare den vare, du har bestilt, du bidrager også til at udvikle nye bæredygtige dyrkningsmetoder indenfor urban gardening. Endelig er du med til at skabe muligheder for et mere rummeligt arbejdsmarked.

Haverne leveres i en smuk æske af fødevaregodkendt genbrugspap, designet i samarbejde med GladDesign, der beskæftiger udviklingshæmmede. Æskerne er lokalt produceret i Københavns Nordvest kvarter og samlingen af dem udføres af borgere fra Job og Fremtid i Taastrup. Frøene dyrkes i en bæredygtig og komposterbar hampemåtte udviklet af den innovative danske virksomhed Advance Nonwoven i samarbejde med AgroTech og alle frø er certificerede økologiske.

Idekvinden bag tiny gardens er hortonom Helle Haugaard. Du kan kontakte mig på [email protected] eller tlf. 21781669.