MIKROGRØN MAYO July 17 2019

mikrogrøn mayoOpskrift af Githa Bennorth, Masterchef-finalist 2018.

Det skal du bruge:

  • 1 dl. pasteuriseret æggeblommer
  • 1 spsk. vand
  • 1½ spsk. eddike el. citronsaft
  • ½ spsk. dijon sennep
  •  lidt salt
  • 1 dl urteolie (du kan også bruge en neutral olie og så tilsætte masser af fintklipppet mikrogrønt til den færdige mayo)

Sådan gør du:

Start med at piske æggeblommerne seje sammen med vand, sennep, citron og salt.

Tilsæt olien lidt af gangen i en tynd stråle ogforsæt til mayonnaisen har den ønskede tykkelse. Det kan være at der skal mere olie i end først beregnet. 

Hvis du ikke ønsker så kraftig en mayonnaise, kan noget af urteolien udskiftes med en neutral olie.

Rør ekstra mikrogrønt i, f.eks. karse, broccoli eller sortkål.

Opbevares lufttæt.