SALAT MED 2 SLAGS ÆRTER May 20 2020

salat med ærteskud

Mikrogrønt giver rigtig meget smag til en grøn salat. Her er en salat med bl.a.ærtekud, sukkerærter og romanesco. Den smager skønt med en vinagrette med honning og citron.

Det skal du bruge 

  • salatblade, gerne en blanding af forskellige slags
  • sukkerærter
  • romanesco kål i små buketter. Du kan også bruge blomkåls- eller broccoli buketter
  • ærteskud
  • et par radiser
  • Til dressing:
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk citronsaft og revet citronskal
  • 3 spsk god olie, f.eks. koldpresset oliven- eller raps-olie
  • salt og peber

Sådan gør du

 Skyl salaten grundigt og slyng den i en salatslynge eller tør den i et rent viskestykke. Pluk ærteskuddene og skyl dem om nødvendigt.

Vask kålen og del den i små buketter

Rens radiserne og skær dem i skiver eller "roser"

Rør honning og citron sammen, krydr med salt og peber og tilsæt olien lidt efter lidt, så den emulgerer.

Anret salaten på et smukt fad eller i en skål og dryp dressingen over lige inden servering.