Kampagnetilbud: Køb Kom Godt I Gang og få dobbelt så mange frø. Værdi op til 168 kr

GRAPEFRUGT OG BROCCOLI-MIKROGRØNT


Opskriften har vi fået af tiny gardens kunde og barista Otto Sejersen


Supersund og supernem morgenmad. Prøv at spise broccolispirer til din grapefrugt, så får du både masser af C-vitaminer og antioxidanter på en gang.

Lav en hel enkel anretning når du har travlt eller brug 5 minutter ekstra på at anrette en indbydende salat.


Det skal du bruge pr. person


  • 1/2 - 1 grapefrugt
  • en kvart bakke broccoli mikrogrønt
  • evt. lidt brombær, hindbær eller blåbær
  • evt. lidt olivenolie
  • evt. lidt revet citronskal

Sådan gør du - den nemme version:

  • Halver grapefrugten og kom en generøs mængde broccolispirer ovenpå

Sådan laver du salat:

  • Skær skrællen og alle hvide hinder af grapefrugten og del den i filetter
  • Anret filetterne i en lille bunke og suppler med lidt brombær, hindbær eller blåbær og en dusk mikrogrønt 
  • Stænk lidt olivenolie over salaten og slut af med lidt revet citronskal.

Tak for opskriften, Otto!