BOWL MED QUINOA, JORDBÆR OG FREDES MIX July 07 2020

BOWL, JORDBÆR, AVOCADO, AGURK, FREDES MIX

Denne salat er fyldt med gode kulhydrater og sunde fedtstoffer og så har den en helt speciel dressing med jordbær og hvidløg, som jeg har fået ideen til af Anette Harbech Olesen. Let at pakke i en boks og tage med på farten - husk en gaffel!

Det skal du bruge til 2 personer:

 

  • 2 dl. quinoa
  • 1 avocado
  • 10-12 jordbær (til salaten)
  • 1/2 agurk
  • 1 håndfuld friske ærter
  • 1/2 Fredes mix mikrogrønt
  • Dressing
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g jordbær
  • 1/2 dl eddikke (f.eks. hyld, hindbær el. æble-eddike)
  • 1-2 ss honning (smag til, jordbærrene kan variere i sødme)
  • salt og peber
Sådan gør du:

 

Kog quinoen efter anvisningen på pakken, ca. 15 min. Kog evt. i bouillion, det giver ekstra smag. Hæld vandet fra og lad køle af.

 

Skær avocado og agurk i tern og jordbær i skiver eller kvarte. Bælg ærterne.

 

Lav dressingen ved at blende jordbær, hakket hvidløg, eddike og honning med en stavblender. Smag til med salt, peber og juster smagen med honning/eddike.

 

Bland quinoen med dressingen og derefter fyldet. Top med mikrogrønt.

 

TIP: Brug den slags mikrogrønt du bedst kan lide. Gør evt. salaten fyldigere med feta ost.