Violet radise

Violet radise

Dyrk dine egne sprøde og velsmagende radisespirer i vindueskarmen - hurtigt og nemt. Fra frø til spire skal du regne med at der går 6 - 8 dage.

Tiny Gardens har både almindelige radiser med flotte pink stængler og violet radise med intense violette blade - begge kan dyrkes og bruges på samme måde. 🌱

Dyrknings information:

  • Spiretid: 6 - 8 dage
  • Overdæk: Dæk gerne spirebakken til de første par dage for mere ensartet fremspring (evt. en anden spirebakke eller køkkenrulle)
  • Vanding: Hver anden dag (mærk gerne efter hver dag om måtten stadig er våd)
  • Smag: Frisk, stærk smag af radiser

Sådan dyrker du:

  1. Vand hampemåtten op med rigeligt vand, den skal være gennemblødt og der må gerne komme vand op, når du trykker på den med fingeren.
  2. Så radise-frøene på hampemåtten og dæk dem med et stykke fugtig køkkenrulle, lidt film eller hvis du dyrker i vores spirebakker, så stabel dem ovenpå hinanden. Tricket er at øge luftfugtigheden, så du får en bedre og mere ensartet fremspiring. Sørg for at der kommer lidt luft ind til frøene og dæk dem i 24-48 timer - så vil spiringen være godt i gang.
  3. Hold hele tiden måtten vandet godt op, men undgå, at der står vand op om frøene.
  4. Efter 6-8 dage er radisespirerne klar til at blive høstet. Klip dem af så du får hele den lange og velsmagende stængel med.

                  Brug de lækre radisespirer til al slags ost, røget sild eller makrel eller som et skarpt og farverigt indslag i salater.

                  Go' dyrkning 💚

                  Skriv dig op til Tiny Gardens nyhedsbrev får du en gratis frøpakke med 6 forskellige typer frø i din første ordre 🌱